Der er næsten 800 klinikker i Danmark, hvor du kan få behandling. Foto: PensionDanmark/Ursula Bach
Der er næsten 800 klinikker i Danmark, hvor du kan få behandling. Foto: PensionDanmark/Ursula Bach
15. marts 2022

2.800 behandlere er klar til at behandle og forebygge dine smerter og skader

På næsten 8oo klinikker landet over står godt 2.800 fysioterapeuter og kiropraktorer klar til at hjælpe med at behandle og forebygge smerter og skader. Online-adgang til læge og psykolog er også blandt de mange muligheder i PensionDanmarks sundhedsordning.

Sundhedsordningen er en del af din pensionsordning i PensionDanmark, så du skal ikke selv have penge op af lommen. Der er fri adgang til behandlinger uanset, om dine problemer er opstået gennem arbejdet eller ej.  Du bestiller tid i PensionDanmarks app (”Din Pension”) eller på pension.dk. Du kan også ringe til sundhedsordningen på 7010 0806 alle hverdage kl. 8-18.

15.000 behandlinger i 2021
Flere end 2.000 medlemmer i Serviceforbundet fik i 2021 glæde af behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark. Medlemmerne fik i gennemsnit 7 behandlinger – typisk for problemer i ryg og arme. I alt blev det til 15.000 behandlinger.

Online læge og levering af medicin lige til døren
I sundhedsordningen har du også adgang til online læge og psykolog, hvor du – via video – kan tale med en læge eller psykolog. Videosamtalen foregår via PensionDanmarks app eller via pension.dk. Ventetiden er kort, og du kan ofte komme til samme dag eller aftale en tid en af de nærmeste dage, hvis det passer dig bedre.

Har du brug for medicin, kan du vælge at bestille det hos ApoPro Online Apotek – også via PensionDanmarks app. Bestiller du via app’en, skal du ikke betale for fragten, og du kan både få leveret håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin.

Læs mere om dine muligheder for at få hjælp via din sundhedsordning på pension.dk/sundhed.