I filmen får du gode råd til, hvad I kan gøre på jeres arbejdsplads for at forebygge smerter. Foto: BFA
I filmen får du gode råd til, hvad I kan gøre på jeres arbejdsplads for at forebygge smerter. Foto: BFA
18. februar 2022

Sådan undgår du at få smerter af at passe dit job

Inden for et erhverv med hårdt fysisk arbejde som ejendomsservice har hver anden smerter flere gange om ugen. BFA har lavet en film med gode råd til, hvad I kan gøre på din arbejdsplads for at forebygge smerter.

BFA har lavet en film med gode råd til at forebygge, at man bliver slidt ned på jobbet. Filmen varer 5 minutter og handler om Poul, der er ejendomsfunktionær. I filmen ser vi, hvad Poul kan gøre for at passe på sig selv, og ikke mindst, hvad hans arbejdsplads skal gøre for, at Poul og hans kolleger kan passe arbejdet i mange år uden at blive slidt ned.

Du kan se filmen her: Undgå smerter ved ejendomsservice

Læs mere om, hvordan du passer på dig selv
Her kan du downloade og læse arbejdsmiljøhåndbogen for ejendomsserviceområdet 2019.

Arbejdsmiljohandbog-for-ejendomsserviceomradet


5 gode råd til at forebygge smerter

  1. Undgå overbelastninger ved løft og bæring. Vær to om tunge løft og brug tekniske hjælpemidler, så I undgår at bære tunge genstande på trapper eller over længere afstande.
  2. Undgå belastninger i yderstillinger. Brug tekniske hjælpemidler, så I kan komme til.
  3. Sørg for at variere arbejdet, så de samme muskler og led ikke bliver belastet for længe ad gangen, og der er mulighed for at restituere.
  4. Sørg for tilstrækkelig oplæring og instruktion. Sæt instruktionen i system, så der er overblik over, hvem der blevet instrueret i hvad.
  5. Hav fokus på træning og motion og støt op om fælles idrætsaktiviteter.