Arbejdsgiveren skal
sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere gennemfører en
obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 22 timer. Arbejdsmiljøuddannelsen skal
være gennemført inden tre måneder efter, at arbejdsmiljørepræsentanten eller
arbejdslederen er valgt eller udpeget. Tilmeldingen foretages af arbejdsgiveren
og skal ske til en godkendt udbyder.
Arbejdsgiveren skal betale udgifterne til uddannelsen, herunder rejse- og
opholdsudgifter, samt dække tab af indtægt.
Arbejdsgiveren
skal herudover hvert år tilbyde medlemmerne af AMO 1½ dags supplerende
arbejdsmiljøuddannelse.
Tilbud
og valg af supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal stå i en
kompetenceudviklingsplan, som skal være tilgængelig for alle medlemmer af AMO.
Virksomheden skal over for Arbejdstilsynet dokumentere, at medlemmer af AMO
tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse.
At-vejledning
om arbejdsmiljøuddannelse kan ses her.