4. jan 2018

102.000 kr ekstra på pensionskontoen

Vi har en god nyhed til dig, din pension hos PensionDanmark er vokset markant i 2017.

Det typiske medlem af Serviceforbundet med pension i PensionDanmark har i 2017 fået 102.000 kr. ekstra ind på pensionskontoen.  Et medlem, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 554.000 kr., kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2017 er vokset til 656.000 kr. Pensionsindbetalingerne udgør 43.000 kr., mens forrentningen af PensionDanmarks investeringer giver det typiske medlem 59.000 kr.


”For et typisk medlem betyder det, at pensionskontoen er vokset med i alt 18 pct. i 2017. Det skyldes pensionsindbetalingerne, der er aftalt i overenskomsterne, og det skyldes et rigtig godt investeringsafkast,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Hvordan ser det ud med din opsparing?

Tallene herover er for et typisk medlem og kan variere fra medlem til medlem. Af pensionsindbetalingerne er 297 kr. anvendt til administrationsomkostninger, godt 3.000 kr. gik til forsikringerne i pensionsordningen, mens resten er gået ind på pensionsopsparingen. Du kan tjekke din egen pensionsopsparing ved at logge ind på pension.dk. 

Vigtige nyheder

Staten brugte vagtselskab, der betalte ansatte 26% for lidt i løn.

Gennem en årrække blev vagter, der udførte arbejde for staten, snydt for 26% af den løn, de havde ret til. Det ville deres fagforening, VSL, ikke...

Læs mere her