|
Spørgsmål og svar
| Overenskomst for ejendomsservice aftalt mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning er den overenskomst, som omfatter det største antal medlemmer.
Dette afsnit, af vores hjemmeside med spørgsmål og svar er udarbejdet på det grundlag denne overenskomst er aftalt på.
De afsnit der omfatter lovgivningen, er generelt gældende.
Vi skal gøre alt for at sikre, at der løbende sker opdateringer, så svarene til stadighed er ajourført.
Specielt, hvad angår reglerne for A-kassen / ledige og for efterløn, sker der ofte ændringer, som har stor betydning for den enkeltes sagsbehandling.
Vi skal derfor henlede opmærksomheden på i den konkrete sag at drøfte det med medarbejdere i A-kassen.
|
|
- Hvordan skal et ansættelsesbevis udformes ?
- Hvordan er reglerne for ejendomsfunktionærernes arbejdstid?
- Hvordan er reglerne for fastsættelsen af lønnen?
- Hvordan fastsættes puljen til lokal løndannelse?
- Hvordan opgøres mine særlige ferietimer
- Hvordan er aftalen om barsel - / fædreorlov?
- Hvordan kommer jeg som ejendomsfunktionær i gang med uddannelsen som ejendomsservicetekniker?
- Hvordan er mine rettigheder, hvis jeg bliver fyret?
- Hvordan er reglerne, når du skal tilmeldes som ledig?
- Hvordan er reglerne, når en ejendomsfunktionær bliver 65 år og skal trække sig tilbage?
- Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg vil på efterløn?
|
01. Hvordan skal et ansættelsesbevis udformes ?
Svaret er at her gælder:
at din boligorganisation i et ansættelsesbevis skal oplyse om alle væsentlige vilkår i din ansættelse hurtigst muligt og senest 1 måned efter din ansættelse eller tidspunktet, hvor der er sket ændring i dit ansættelsesforhold.
Du skal arbejde mere end 8 timer om ugen og være ansat i et tidsrum længere end 1 måned for, at der er krav til et ansættelsesbevis.
Der er nævnt 10 punkter, som boligorganisationen mindst skal oplyse om, og det er:
- Boligorganisationens og lønmodtagerens navn og adresse.
- Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder og om hovedsæde eller boligorganisationens adresse.
- Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
- Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
- Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
- Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
- Varigheden af lønmodtagerens og boligorganisationens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
- Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
- Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
- Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
Udover de 10 punkter, der nævnes i loven, skal der oplyses om de vilkår i ansættelsen, som boligorganisationen mener, at ejendomsfunktionæren ikke må være i tvivl om.
Det er ikke nødvendigt, at ejendomsfunktionæren underskriver ansættelsesbeviset. Det er boligorganisationen, der skal kunne bevise, at der er givet disse oplysninger til ejendomsfunktionæren.
Der findes i reglerne en overgangsbestemmelse, som siger:
For ansættelsesforhold, som er indgået før 1. juli 2002, og som fortsat består efter 1. juli 2002, skulle boligorganisationen senest en måned efter 1. juli 2002 skriftligt oplyse ejendomsfunktionæren om eventuelle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som ejendomsfunktionæren ikke i forvejen har fået oplysning om skriftligt.
Hvis boligorganisationen ikke overholder sin oplysningspligt, kan ejendomsfunktionæren tilkendes en godtgørelse.
Opdateret den 4. april 2006
Svaret er at finde i Overenskomsten for ejendomsservice mellem BL og ESL.
Den generelle bestemmelse er en arbejdstid på 37 timer om ugen, eksklusiv frokostpause.
Arbejdstiden er af hensyn til arbejdets servicemæssige karakter som udgangspunkt fleksibel indenfor hver enkelt arbejdsdag, og udgør pr. måned 160,33 time.
Den daglige arbejdstid skal tilrettelægges som en sammenhængende arbejdsdag, og kan lægges i tidsrummet kl. 06 – 20. Arbejdstiden skal fastsættes i en arbejdstidsplan for hver enkelt ejendomsfunktionær for 8 uger ad gangen.
Ved ændringer i den aftalte arbejdstid skal dette gives med et varsel på 3 uger.
Arbejdsugens længde følger EU – direktiv 93/104 af 23. november 1993. Dette betyder, at arbejdsugen i gennemsnit aldrig kan overstige 48 timer beregnet over 4 måneder, inkl. overarbejde og/eller udkald.
Om overarbejde gælder, at arbejde udover den i arbejdstidsplanen fastsatte daglige arbejdstid betragtes som overarbejde og afregnes eller afspadseres med et tillæg på 100 % af den samlede gældende timeløn for hvert påbegyndt kvarter. Ved udkald afregnes der altid for den første time og derefter for hvert påbegyndt kvarter.
I overenskomsten er nævnt en række fridage: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2.påskedag, 1. maj, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, 2. pinsedag, 1. og 2. juledag og når 24. december og 31. december ikke falder på lørdage og søndage, er disse dage hele fridage under forudsætning af, at arbejdet med renovation er udført.
Der er for ejendomsfunktionærerne ligeledes et krav på to sammenhængende fridage pr. uge.
Påbudt overarbejde på disse dage aflønnes i hele timer med timeløn + 100 %.
Beregning af den samlede gældende timesats for aflønning af overarbejde sker efter ejendomsfunktionærens grundløn og samtlige tillæg, dog ikke ferietillæg og pension. Der indgår ikke aflønning for ad hoc arbejdsopgaver i timesatsen.
Tillæg til lønnen i form af de faste funktions- og kvalifikationstillæg (anciennitetstillæg) reduceres ikke ved en ugentlig arbejdstid på 25 timer og derover. Ved en arbejdstid på under 25 timer reduceres disse tillæg proportionalt sammen med de øvrige løndele.
Der findes 2 arbejdstidsmodeller:
Fast arbejdstidsmodel:
Arbejdstiden tilrettelægges med faste arbejdstider om ugen ( mandag til fredag ) indenfor månedsnormen på 160,33.
I arbejdstidsplanen fastsættes den daglige sammenhængende arbejdstid i tidsrummet kl. 06 – 20.
Det tilstræbes dog, at den daglige arbejdstid placeres kl. 06 – 17, og kun særlige årsager kan begrunde en fastlæggelse udenfor dette tidsrum.
Hvis der i arbejdstidsplanen fastsættes en daglig arbejdstid, der går udover kl. 17, tillægges den samlede gældende timeløn et genetillæg på 30 %.
Fleksibel arbejdstidsmodel:
Der kan indføres en fleksibel arbejdstid i en arbejdstidsplan, således at arbejdstiden planlægges variabelt henover perioden og med et eventuelt højere antal timer i en given måned, end de fastlagte 160,33 månedlige timer, således at timer ( merarbejdstimer ) pr. måned udover 160,33 timer og op til 170 timer pr. måned afspadseres eller udbetales time for time.
Arbejdstimer udover 170 timer pr. måned betragtes som overarbejdstimer og afregnes eller afspadseres med et tillæg på 100 % af den samlede gældende timeløn, beregnet som ovenfor under overarbejde.
I den fleksible arbejdstidsmodel fastlægges arbejdstiden som en sammenhængende arbejdsdag og kan lægges i tidsrummet kl. 06 – 20.
Hvis der i arbejdstidsplanen fastsættes en daglig arbejdstid, der går udover kl. 17, tillægges den samlede gældende timeløn et genetillæg på 30 %.
Afløsning / afspadsering:
Ved kortvarige fraværsperioder (5 dage) afløser ejendomsfunktionærerne hinanden, forudsat at arbejdet kan udføres tilfredsstillende - herefter indsættes der fuld afløsning.
Afspadsering aftales mellem ledelsen og den enkelte ejendomsfunktionær.
Anmeldelse af overarbejde / udkald:
Ejendomsfunktionærerne skal altid anmelde overarbejde / udkald til ledelsen foranlediget af akutte ekstraordinære forhold og senest den efterfølgende arbejdsdag.
Alt andet overarbejde / udkald kan alene finde sted efter forudgående pålæg fra nærmeste leder og kan derfor kun forekomme i forbindelse med udførelsen af en konkret afgrænset arbejdsopgave.
Hovedparten af ejendomsfunktionærerne arbejder efter den faste arbejdstidsmodel og kun en mindre del efter den fleksible arbejdstidsmodel. Modellen med fleksibel arbejdstid er medtaget i overenskomsten fra fornyelsen i 2002 og er aftalt for at modvirke udliciteringen af arbejdsopgaver i den enkelte boligorganisation.
Opdateret den 2. juli 2007
03. Hvordan er reglerne for fastsættelsen af lønnen?
Svaret er at finde i Overenskomsten mellem BL og ESL samt i løntabellerne.
Aflønningen af ejendomsfunktionærer/gårdmænd, varmemestre, ejendomsmedhjælpere og ejendomsserviceteknikere sker efter et lønsystem baseret på:
Grundløn
Funktionstillæg
Kvalifikations-/anciennitetstillæg
Ovennævnte løndele, der forhandles centralt, er pensionsgivende og reguleres i overenskomstperioden.
Grundlønnen ydes ud fra forudsætninger om, at den enkelte ejendomsfunktionær – efter sædvanlig introduktion – kan varetage de normale basisfunktioner på en forsvarlig og kvalificeret måde.
Funktionstillægget gives til samtlige ejendomsfunktionærer for udførelse af reelle vedligeholdelses- og renholdelsesopgaver samt udskiftning af defekte komponenter, som ikke kræver autorisation.
Kvalifikations-/anciennitetstillægget gives til ejendomsfunktionærer med 4 års anciennitet og derover.
Anciennitetstillægget beregnes fra ansættelsesdagen i en boligorganisation, der er medlem af Boligselskabernes Landsforening.
Ansatte ejendomsfunktionærer bevarer det allerede optjente anciennitetstillæg, når de gennemfører uddannelsen som ejendomsservicetekniker enten som fuld uddannelse eller på merit - hvor den praktiske erhvervserfaring suppleres med den teoretiske viden uddannelsen indeholder.
Elever på den 3½-årige uddannelse, optjener først anciennitet fra det tidspunkt, hvor den pågældende er udlært.
Hvis en ejendomsfunktionær ved overgangen til det ændrede lønsystem i marts 2002 havde tillæg til lønnen, blev disse samlet i et personligt ureguleret tillæg, hvor der ikke vil ske modregning i dette pensionsgivende tillæg.
Ejendomsfunktionæren får det personlige ureguleret tillæg - forkortet PUT tillæg - så længe vedkommende forbliver i sin stilling.
Tillægget bortfalder ved stillingsskift, hvor ejendomsfunktionæren selv søger en anden stilling.
Ved stillingsskift, hvor ejendomsfunktionæren er blevet opfordret til at søge en stilling, bibeholdes PUT tillægget.
Når dette tillæg er ureguleret, er årsagen, at der fra marts 2002 blev indført puljer til lokal løndannelse, og at stigninger i løntillæggene sker fra denne pulje.
Som nævnt er der fra fornyelsen af overenskomsten i 2002 aftalt, at en del af den samlede lønsum indgår i en pulje til lokal løndannelse. - se spørgsmålet om hvordan der fastsættes pulje til lokal løndannelse.
I et protokollat til overenskomsten er aftalt midtvejsreguleringer. Der er enighed om, at ejendomsfunktionærerne ikke lønmæssigt skal sakke bagud i forhold til det private arbejdsmarked, og i denne overenskomstperiode vil der, den 1. september 2008 samt igen i september 2009, blive foretaget en opgørelse af det private arbejdsmarkeds lønudvikling.
Såfremt lønudviklingen aftalt i Mønsteroverenskomsten udviser et efterslæb, reguleres lønningerne med tilbagevirkende kraft pr. 1. marts 2008 samt igen 1. marts 2009 med 80 % af efterslæbet.
I samarbejde med boligorganisationerne foranlediger Boligselskabernes Landsforening og ESL en udarbejdelse af en årlig lønstatistik. Denne statistik findes nu kun elektronisk og hentes på vores hjemmeside. (under fanebladet Få yderligere information)
Der kan i den enkelte boligorganisation forhandles lokalaftaler med tillæg til lønnen. Er du i tvivl, om der i din boligorganisation findes sådanne supplerende lokalaftaler, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller din fagforening.
Opdateret den 2. juli 2007
04. Hvordan fastsættes puljen til lokal løndannelse?
Svaret er, at der i overenskomsten er aftalt en procentdel, der skal udmøntes efter lokal aftale. I mønsteroverenskomsterne, som har været gældende fra marts 2002, er der afsat en andel af lønrammen til lokal løndannelse.
Aftalen om, hvordan denne lønpulje skal udmøntes i funktions- og kvalifikationstillæg, indgås mellem den enkelte boligorganisation og den forhandlingsberettigede personaleorganisation, dvs. ESL.
ESL har valgt at uddelegere aftaleretten til den lokale tillidsrepræsentant.
I den enkelte boligorganisation afholdes årligt et møde om den lokale lønpolitik.
Der er i Mønsteroverenskomsterne afsat 1,7 % den 1. marts 2003, som stiger med yderligere 1,7 % den 1. marts 2004 og 0,5 % den 1. marts 2005 og igen 1 % den 1. marts 2006.
Samlet har der i perioden fra 1. marts 2003 været afsat 4,9 % af de årlige lønsummer til lokal løndannelse.
Lønsummen, der beregnes procentandel af, opgøres pr. 31. december for kalenderåret forud for udmøntningen den 1. marts, og følgende løndele i boligorganisationen indgår: ejendomsfunktionærernes grundløn, alle centralt og lokalt aftalte funktions – og kvalifikationstillæg, genetillæg, samtlige personlige uregulerede tillæg og løn til tidsbegrænsede ansatte (afløsere).
Fordelingen af funktions – og kvalifikationstillæg skal være afsluttet senest 3 måneder efter den 1. marts.
Lokale funktions – og kvalifikationstillæg er som udgangspunkt varige tillæg.
Funktionstillæg, der ydes for en tidsbegrænset periode, ændres eller bortfalder uden yderligere varsel, når tidsbegrænsningen ophører, eller funktionen ændres. I disse tilfælde indgår lønsummen i de fremtidige udmøntninger.
For den samme arbejdsopgave honoreret ved funktionstillæg, kan der ikke samtidig ydes kvalifikationstillæg.
Det er mellem parterne aftalt og indregnet i den samlede lønramme, at tillæggene, der udmøntes, bortfalder ved ejendomsfunktionærens fratræden eller opsigelse.
Klik dig ind på et regneeksempel på, hvordan lønpuljerne kan udmøntes i perioden fra 1. marts 2003 til 1. marts 2006 til en ejendomsfunktionær / gårdmand.
Regneeksemplet er, hvor der sker en ligelig fordeling af lokallønspuljen. Gennem forhandler kan der aftales en individuel fordeling efter vurdering af de enkelte ejendomsfunktionærer.
Klik dig ind på BL’s information om engangsvederlag.
Opdateret den 4. april 2006
05. Hvordan opgøres mine særlige ferietimer
Svaret er, at der i overenskomsten for 2005 til 2007 er sket en ændring, hvor optjeningen sker måned for måned.
Med virkning fra 1. januar 2006 optjener ejendomsfunktionæren 3,08 særlige ferietimer med løn for hver fulde måneds beskæftigelse til afholdelse i - samme - kalenderåret januar – december måned.
De særlige ferietimer kan afholdes fra det tidspunkt, de er optjent, og kan afvikles som timer, halve dage, hele dage eller som sammenhængende dage.
Ejendomsfunktionæren aftaler med ledelsen tidspunktet for afviklingen af de særlige ferietimer, men ejendomsfunktionærens ønsker skal imødekommes i det omfang, som det er foreneligt med arbejdet.
Der stilles ikke krav om bestemte varsler, men de særlige ferietimer skal være afholdt med udgangen af det respektive kalenderår.
Ikke afholdte særlige ferietimer bortfalder med kalenderårets udgang.
Ved manglende afholdelse på grund af sygdom eller ferie overføres eller udbetales de ikke afholdte særlige ferietimer efter nærmere aftale. Overførte særlige ferietimer skal være afholdt senest ved udgangen af 1. kvartal i det nye kalenderår.
De særlige ferietimer kan ikke konverteres til kontant betaling, men skal udbetales ved fratræden, jf. dog afsnittet ovenfor.
De tidligere gældende bestemmelser om, at ejendomsfunktionæren skal have været ansat i 6 måneder, før der var ret til disse særlige feriedage, er bortfaldet med udgangen af 2005.
Opdateret den 2. juli 2007
06. Hvordan er aftalen om barsel - / fædreorlov?
Svaret er at finde i Mønsteroverenskomsten, lov om ligebehandling, dagpengeloven og endelig funktionærloven.
Til fastansatte kvindelige ejendomsfunktionærer med 9 måneders anciennitet udbetaler boligorganisationen fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditets/barselorlov).
Til adoptanter udbetales fuld løn (under barsel) i 14 uger fra barnets modtagelse.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under fædreorlov.
I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder boligorganisationen fuld løn under fravær i yderligere indtil 6 uger.
Denne betaling kan ydes til enten faderen eller moderen.
Der er under graviditeten ret til frihed ved de forebyggende graviditetsundersøgelser, hvis disse ikke kan finde sted uden for normal arbejdstid.
Ejendomsfunktionæren skal senest 3 måneder før forventet fødsel underrette sit boligselskab om starttidspunktet for barselorloven.
Det er en forudsætning for fuld løn, at boligorganisationen er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats.
Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til ejendomsfunktionæren tilsvarende.
Boligselskabet vil allerede fra første fraværsdag modtage delvis refusion i form af barselsdagpenge fra kommunen.
Der er således ret til i alt 24 ugers barsel med fuld løn. Fædre har ret til 2 uger. For de sidste 6 ugers barsel kan forældrene vælge, om det er moderen eller faderen, der skal have orloven.
Der findes i lov om barselsdagpenge regler for op til et års orlov med barselsdagpenge.
Forlængelse af barselsorloven ud over de 24 uger skal aftales med dit Boligselskab, som ikke kan modsætte sig såvel moderens som faderens ret til barselorlov.
Der findes i loven en ret til faderen om barselsdagpenge til orlov i uge 25 og 26 efter fødsel,
Der findes på Ministeriet for familie og forbrugeranliggendes hjemmeside oplysninger om fleksibel barselorlov til fulde dagpenge, udskydelse af orloven og børnepasningsorlov.
https://www.minff.dk/ministeriet/familie/barsel/
Opdateret den 4. oktober 2009
07. Hvordan kommer jeg som ejendomsfunktionær i gang med uddannelsen som ejendomsservicetekniker?
Svaret er at finde i aftalerne med BL, bekendtgørelsen for uddannelsen og i Mønsteroverenskomsten.
Uddannelsen som ejendomsservicetekniker blev startet i 1996 som en ungdomsuddannelse samlet på 3 ½ år. Der er 45 ugers skolegang og 137 uger med praktik i en boligorganisation.
Uddannelsen har en ungdomsuddannelse, en voksenlærlinge del og en merit del ( afkortning af uddannelsen ) for ejendomsfunktionærer med 2 års praktisk erfaring.
Det er Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat, som administrerer uddannelsen, og der godkender erhvervsskolerne og føre tilsynet med uddannelsen.
Arbejdsmarkedsparter er repræsenteret i det faglige udvalg, der har det overordnede ansvar for uddannelsen.
Der er fra begge parter - Boligselskabernes Landsforening / arbejdsgiverne og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning - en opfordring, til at ejendomsfunktionærer skal gennemføre denne uddannelse.
For merit uddannelsen gælder at uddannelsen starter med et kompetenceafklaringskursus på 2 uger. I dette kursusforløb afklares, hvilke kompetencer du har med din erfaring som ejendomsfunktionær.
Der tilrettelægges herefter et uddannelsesforløb, hvor du opkvalificeres til at kunne afslutte uddannelsen med den svendeprøve, der stilles krav om.
Der findes en mulighed for delvis at gennemføre og afslutte som ejendomsmedhjælper.
Du skal aftale deltagelse i uddannelsen med din forretningsfører og fra det faglige udvalg for ejendomsservice hente et skema for ansøgning.
Meritelever får deres sædvanlige løn dog fratrukket tillæg for funktioner, som ikke udføres,
mens de er på skole eller laver praktik, hvor disse funktioner ikke indgår.
Din boligorganisation får refunderet en del af din løn under uddannelsen.
Med boligorganisationerne er aftalt, at det ikke er et krav, at der skal indsættes afløser for den / de fraværende voksenelev (r). Heri ligger, at de tilbageværende ejendomsfunktionærer dels afløser hinanden, dels i størst muligt omfang medvirker til, at arbejdet i boligafdelingerne udføres som sædvanligt.
Opdateret den 4. juli 2007
08. Hvordan er mine rettigheder, hvis jeg bliver fyret?
Svaret er, at der i Overenskomsten mellem BL og ESL, Funktionærloven og i A-kassens regler er retningslinier for opsigelsesfrister og retten til dagpenge, som siger.
Opsigelsesfristerne:
Under ansættelsesforhold i en boligorganisation gælder følgende opsigelsesvarsler:
De første tre måneder af ansættelsesforholdet er prøvetid, og i denne kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag, dog således at fratrædelse sker senest samtidig med prøvetidens udløb.
Ansættelsesforholdet kan derefter opsiges af ejendomsfunktionæren med en måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned.
Af boligselskabet kan ansættelsesforholdet efter prøvetiden opsiges til ophør ved udløbet af en kalendermåned således:
| Indtil du har været ansat i: |
Et opsigelsesvarsel på: |
|
5 måneder
|
1 måned
|
|
2 år og 9 måneder
|
3 måneder
|
|
5 år og 8 måneder
|
4 måneder
|
|
8 år og 7 måneder
|
5 måneder
|
|
og herefter
|
6 måneder
|
Opsigelse efter prøvetidens udløb skal ske skriftligt fra begge sider og være modtageren i hænde senest den sidste dag i måneden.
Fratrædelsesgodtgørelse:
Hvis du har anciennitet i boligselskabet på 12, 15 og 18 år og afskediges, har du ret til at få udbetales en fratrædelsesgodtgørelse på 1, 2, eller 3 måneders løn efter henholdsvis 12, 15 og 18 års ansættelse.
Tillidsrepræsentanten skal af boligorganisationen underrettes samtidig med at bortvisning eller afskedigelse iværksættes. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, orienteres fagforeningen.
Tjenestebolig:
Hvor der til stillingen hører tjenestebolig, henvises til reglerne i Særlig Aftale-bopælspligt i mønsteroverenskomsten.
Afskedigelse ved langvarig sygdom:
Ved sygdom kan ejendomsfunktionæren opsiges med forkortet varsel på en måned, når ejendomsfunktionæren inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i samlet 120 dage, inkl. lørdage og søndage. Det er Funktionærlovens bestemmelser, som her gælder. Afskedigelse med forkortet varsel skal ske i umiddelbart tilknytning til, at de 120 dages sygdom er overskredet.
Såfremt det under sygdomsforløbet oplyses, at ejendomsfunktionæren ikke mere vil kunne være til rådighed for udførelsen af hans / hendes opgaver, vil ejendomsfunktionæren kunne opsiges med 1 måneds varsel.
Sygdomsfravær, som alene skyldes dokumenteret lang ventetid for hospitalsundersøgelse /-behandling er dog undtaget fra Funktionærlovens bestemmelser. I denne situation udskydes tidspunktet for ejendomsfunktionærens evt. afskedigelse med den fra hospitalet oplyste ventetid med tillæg af 3 måneder. Behandlingsperioder betragtes ikke som ventetid.
Ansættelsesforholdet vil dog altid bortfalde uden varsel fra det tidspunkt, hvor der ikke mere kan ydes refusion af sygedagpenge efter gældende regler.
Ved arbejdsskade eller arbejdsulykke ophører ansættelsesforholdet efter 12 måneder fra arbejdsskaden er anmeldt under forudsætning af, at arbejdsulykken eller arbejdsskaden anerkendes.
Afskedigelse / bortvisning:
Der kan i forbindelse med en afskedigelse ske en bortvisning, som sidestilles med grov misligholdelse fra boligselskabets side.
Boligselskabet vælger straks at bringe ansættelsesforholdet til ophør, og ejendomsfunktionæren har ikke krav på løn efter bortvisningen. I sådanne tilfælde skal der rettes henvendelse til fagforeningen, som efter en gennemgang af sagen vil tage stilling til at føre en faglig sag.
Viser det sig at være en uberettiget bortvisning, vil der kræves erstatning.
Afskedigelse / fritstilling:
Boligselskabet kan også vælge at fritstille en ejendomsfunktionær i opsigelsesperioden.
Sker det, har ejendomsfunktionæren krav på løn til de sædvanlige terminer i opsigelsesperioden.
Boligselskabet kan kræve evt. restferie afviklet i fritstillingsperioden.
Begrundelse for afskedigelse:
Boligselskabet skal give dig en begrundelse for, at du er afskediget. Denne begrundelse kan få betydning for udbetaling af dagpenge fra A-kassen.
Du skal derfor altid sende en kopi af din opsigelse til A-kassen.
A-kassen har pligt til at spørge dit Boligselskab om begrundelsen, hvis det ikke fremgår tydeligt af opsigelsen. Hvis opsigelsen væsentligst kan tilregnes dig selv, skal A-kassen give dig tre ugers karantæne for selvforskyldt ledighed.
Opdateret den 2. juli 2007
09. Hvordan er reglerne, når du skal tilmeldes som ledig?
Svaret er at finde i lovgivningen, Jobcentrenes og A-kassens regler.
Tilmelding skal ske til det lokale Jobcenter, allerede første dag du er ledig og foregå ved personlig henvendelse eller elektronisk. Husk at få en dokumentation for din tilmeldingen.
Ved tilmeldingen til Jobcentret skal du have udleveret / udskrevet følgende blanketter, som du skal udfylde og indsende til A-kassen
- dagpengekort
- ledighedserklæring
- erklæring om fravær
Det er også en betingelse, at du har indlagt dit CV på hjemmesiden www.jobnet.dk
Har du brug for at få hjælp af Jobcentret eller A-kassen til at lægge dit CV på internettet, skal du helst bestille tid.
Dit CV skal indeholde følgende:
- Personlige oplysninger. Alt hvad der kan være af betydning for dit arbejdsliv. Tidligere beskæftigelse skal registreres så langt tilbage, det er nødvendigt i forhold til jobsøgningen.
- Uddannelse. Her skal stå det, du har gennemført. Skoleuddannelse, eventuel faguddannelse, kurser osv. skal registreres. Har du en udenlandsk eller privat uddannelse, skal du notere indhold, længde og afslutningsår. Flygtninge og indvandrere skal opgive hvilke sprogprøver, de har bestået, og hvornår.
- Anden erfaring. Her skal du registrere alt det, der ellers kan have betydning for din jobsøgning. Det er også her, du skal notere uddannelse eller kurser, du er begyndt på, men ikke har gennemført.
- Pc-kvalifikationer. Hvor god er du til at bruge en computer.
- Sprog. Taler du flere sprog? Hvis dit modersmål ikke er dansk, skal det også stå her.
- Kørekort. Har du et eller flere eller slet ikke noget?
- Personlig beskrivelse. Alt hvad der kan være af betydning for dit arbejdsliv, også hvis der er eventuelle begrænsninger i din arbejdsevne.
- Titel og kvalifikationer. Hvad er du, og hvad kan du. Som regel vil der skulle stå, hvad du er af uddannelse eller af hovederhverv, og der skal slås kryds ved mindst en arbejdsopgave, du kan klare.
- Arbejdssted. Som minimum skal det amt, du bor i, registreres.
- Ansættelsesvilkår. Her skal der stå, at du vil fastansættes, kan starte efter aftale med arbejdsgiveren og skal have løn og øvrige arbejdsvilkår efter den overenskomst, der gælder for området.
Vigtigt: Når du lægger dit CV ind, skal du finde på et password, som du kan huske. Desuden får du et kundenummer, som du også skal notere dig. Det skal du nemlig aflevere til enten Jobcentret eller A-kasse.
Kort efter du har tilmeldt dig som ledig, vil du modtage skriftligt materiale om rettigheder og pligter som ledig. Du kan altid kontakte A-kassen for en personlig samtale for uddybende vejledning.
Tilmelding til A-kassen
Du skal indsende
- ledighedserklæring (udfyldt og underskrevet)
- fraværserklæring (udfyldt og underskrevet)
- kopi af hovedskattekort
- kopi af de seneste 14 måneders lønsedler
- kopi af opsigelse
- kopi af ansættelseskontrakt
- oplysning om evt. fratrædelsesgodtgørelse eller andre ydelser
- skema for overskydende (overarbejde m.m.) timer, hvis du har haft arbejde udover fagets normale arbejdstid
- eventuel frigørelsesattest, hvis du kun er delvis ledig. Hvis der skal foreligge en frigørelsesattest, skal vi have den senest 5 uger efter, du er startet på at arbejde på nedsat tid.
På baggrund af de oplysninger, du har givet, vurderer A-kassen din dagpengeret og beregner en dagpengesats. Når alt er i orden, får du et brev fra A-kassen med en bekræftelse af dagpengeretten og oplysning om, at udbetalingen af dagpenge kan begynde.
Opdateret den 22. september 2008
10. Hvordan er reglerne, når en ejendomsfunktionær bliver 65 år og skal trække sig tilbage?
Svaret er at finde i Overenskomsten mellem BL og ESL.
Tidligere var aftalen, at stillingen som ejendomsfunktionær bortfaldt automatisk 3 måneder efter, at ejendomsfunktionæren havde opnået pensionsalderen - 65 år - denne regel blev ændret ved fornyelsen af overenskomsten i 2005.
Her blev det indføjet, at der kunne indgås en lokalaftale mellem ejendomsfunktionærens organisation - fagforening og boligorganisationen om en forlængelse på maksimum 12 måneder ad gangen.
Dette skal ske efter udløbet af den måned, ejendomsfunktionæren opnår pensionsalderen.
Der kan aftales yderligere forlængelse for en ny periode.
I vurderingen forud for indgåelsen af en sådan lokalaftale om fortsat beskæftigelse skal det skønnes, om ejendomsfunktionæren fortsat kan udfylde stilling.
Det kan komme på tale at forlænge med kortere perioder ad flere gange.
Der vil også være en vurdering om, hvorvidt der i ejendomsfunktionærgruppen er andre muligheder for afløsning i den nævnte stilling.
Aftales det, at ejendomsfunktionæren kan fortsætte, skal det sker på de overenskomstmæssige vilkår løn- pension m.m.
Vælger ejendomsfunktionæren med sin alder, retten til at starte på udbetalingen af sin pension i PensionDanmark, vil de pensionsbidrag der fortsat indbetales ved endelige ophør med arbejdet blive beregnet som et tillæg til pensionen.
Opdateret den 2. juli 2007.
11. Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg vil på efterløn?
|
|