Råd og svar om arbejdsmiljø for ejendomsfunktionærer

Arbejder du som ejendomsfunktionær, kan du her se svar på de mest almindelige spørgsmål om arbejdsmiljø fx om vold, konflikter, kemikalier og tunge løft.

Hvad er personlige værnemidler?

Når du arbejder inden for Ejendom- og Servicefunktionærernes område, vil du have behov for personlige værnemidler i forbindelse md arbejdets udførsel. Ved personlige værnemidler forstås alt udstyr, herunder beklædning (dog ikke almindeligt arbejdstøj) og tilbehør der er bestemt til at skulle beskytte dig mod risici som kan true din sikkerhed eller sundhed under udførslen af dit arbejde. Det kan f.eks. være åndedrætsværn, høreværn, værnefodtøj,
bukser med skærehæmmende indlæg, handsker, briller og ansigtsskærm.
Det kan også være arbejdstøj og lignende, der er påkrævet, for at beskytte dig mod påvirkninger af såvel fysisk som kemisk art ved udlægning af f.eks. bekæmpelsesmidler.
Dine personlige værnemidler må kun bruges af dig, da de er tilpasset dig.

Hvem skal betale for personlige værnemidler?

Din arbejdsgiver skal afholde udgiften til anskaffelse, renholdelse, vedligeholdelse og udskiftning af dine personlige værnemidler - og det er din arbejdsgiver som ejer dine personlige værnemidler.
Du har som medarbejder således pligt til at bruge det udleverede udstyr, da det skal sikre at dit arbejdsmiljø ikke skader dit helbred.
Det er din arbejdsgiver som skal sørge for instruktionen i brugen af dine personlige værnemidler og arbejdsgiveren skal sikre at brugsanvisningen udarbejdes og overholdes i forhold til brug, vedligeholdelse og kassation.



Hvilke personlige værnemidler findes der?

Der findes mange former for personlige værnemidler - og afgørende for valg af værnemidler er hvilket arbejde du udfører. Arbejdets art og udviklingen af værnemidler kan godt ændre sig, hvorfor det er vigtigt, at dine personlige værnemidler løbende tilpasses. Eksempler på personlige værnemidler, du som servicearbejder eventuelt skal bruge i forhold til dit arbejder:

  • Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse og eventuelt med har skærehæmmende indlæg.
  • Vind- og vandtæt overtrækstøj med hætte.
  • Handsker
  • Støvler
  • Høreværn
  • Ansigtsskærm
  • Beskyttelseshjelm
  • Åndedrætsværn
  • Sikkerhedsbukser med skærehæmmende indlæg.

Arbejdstilsynets vejledning om personlige værnemidler beskriver, hvilke personlige værnemidler du skal benytte afhængigt af din arbejdsmetode - og hvor farlige de midler du arbejder med er.

Du kan få mere viden om dit arbejdsområde og arbejdsmiljøreglerne i pjecen: Arbejdsmiljøhåndbogen - Ejendomsserviceområdet og i pjecen Personlige værnemidler



Hvor tungt må jeg løfte?

Hvis du har tungt arbejde kan det give akutte skader og slidgigt i din kropsled.
Dine hofter og knæ er særligt udsatte, hvis du i flere år har haft tungt arbejde. Overbelastning af dine muskler, led og knogler viser sig først, at du bliver træt og øm i kroppen og får smerter, som først begynder at aftage, når du holder pause fra det tunge arbejde. Det er vigtigt, at dit arbejde planlægges således, at der er variation imellem det tunge arbejde og det mindre tunge arbejde. De ydre faktorer som arbejder under, som f.eks. kulde, træk og vibrationer virker ofte forstærkende på arbejdets belastning.
Arbejdstilsynet har udviklet værktøjet Løftetjek. Her kan du afprøve om dine løft er for tunge og hermed sundhedsskadelige. Du kan også finde mere viden om i Arbejdstilsynets vejledning om Løft, træk og skub.
Endelig kan få mere specifik viden om ejendomsserviceområdet og tungt arbejde i pjecen: Arbejdsmiljøhåndbogen - Ejendomsserviceområdet

Hvordan kan jeg beskytte mig selv ved skub og træk i arbejdet?

Når du arbejder inden for ejendom- og serviceområdet, vil du ofte opleve, at der i dine arbejdsfunktioner - udover løft - også forekommer træk og skub. Hvis du gør brug af transportvogn eller trillebør vil du have lettere ved at flytte rundt med værktøj og materialer. Men skub og træk, hvor hele din krop bliver brugt, kan også kræve stor fysisk anstrengelse. Især ved stigninger, ujævnt terræn, snævre pladsforhold eller ved gentagne stop/ igangsætninger og lignende. Dette kan indebære risiko for helbredsskader især i skuldrene, men også ulykkesrisiko, såsom klemning, påkørsel, snublen eller et dissideret fald. Du skal derfor altid prøve at forudse hvilke risicier, du kan støde ind i - inden du påbegynder et stykke arbejde. Og i denne forbindelse skal du også være opmærksom på hvilket underlag du arbejder på, da friktionen kan medføre en yderligere belastning.
Grundlæggende lovgivning stiller krav om, at du skal bruge tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt - og altid, når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.
Du kan få mere viden om skub og træk på Arbejdstilsynets hjemmeside.



Hvordan undgår jeg fald på gulv?

Hvis du skal undgå fald på gulv, skal du i samarbejde med din arbejdsmiljørepræsentant gennemgå arbejdsmiljøet, der - hvor der er risiko for, at der kan ske fald. Fald på gulv er årsag til mange ulykker og er den hyppigst anmeldte type af ulykker.
Arbejdsmiljøreglerne kræver, at gulvbelægningen - herunder dens hårdhed og skridsikkerhed - skal være egnet til det arbejde, der udføres på dit arbejde.
Færdselsveje og -arealer, herunder gulvbelægninger, skal holdes i forsvarlig stand og være fri for genstande, spild e.l., der kan være til fare dig og dine kolleger.
Der skal være tilstrækkelig belysning, så arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt.
På din arbejdsplads kan du - evt. i samarbejde med en arbejdsmiljørepræsentant - tage udgangspunkt i de hyppigste årsager til fald, når faldulykker skal forebygges:

  • at der ikke er ryddeligt, fx at der ligger kabler og værktøj på gulvet
  • at der er for lidt plads til fri færdsel
  • at gangarealer ikke er afmærkede
  • at gulvbelægningen er hullet eller ujævn
  • at der er væske eller fedt på gulvet, forkert brug af fodtøj, der ikke passer til arbejdets art
  • at der er kommet sne eller mudder med fodtøjet ind i arbejdsrummene
  • at der er dårlig belysning på færdselsveje.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du få mere viden om forebyggelse mod fald på gulv og forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed.

Der er glat udenfor på min arbejdsplads - hvordan er reglerne?

Din arbejdsgiver har som udgangspunkt givet opgaven i forhold til at forebygge fald- og glatføreulykker videre til ejendomsfunktionærerne. Det kan altså derfor sagtens være din opgave at rydde sne, salte og gruse på de områder, hvor mennesker færdes - fx veje, indkørsler, fortove og udendørs arealer og trapper i det område, som du har ansvaret for.

Fordi du som ejendoms- og servicefunktionær dermed ofte er den første på området, kan du derfor godt selv komme ud for en glatføre- og faldulykke. Det er derfor vigtigt, at du og dine kolleger er opmærksomme på den risiko, der er for jer, når I færdes i området, før der er gruset, saltet eller ryddet sne.

For at kunne forebygge glatføre- og faldulykker, skal I som ansatte have viden fra jeres arbejdsgiver om, hvordan I skal udføre jeres opgaver på steder, hvor der er glat på grund af sne og is. Arbejdsgiveren har altid det overordnede ansvar for, at ingen kommer til skade på grund af vinterglatføre.

Du kan få gode råd om forebyggelse af glatføreulykker Arbejdstilsynets hjemmeside.



Hvad er farlige stoffer og kemikalier?

Ved farlige stoffer forstås alle stoffer, der har en uønsket effekt på de mennesker, der skal anvende stofferne, men farlige stoffer er også̊ stoffer, der er brandfarlige.

Grundlæggende skal du altid skal anvende stofferne efter hensigten - og brugsanvisningen og etikettens tekst skal følges. Det skal du gøre i forhold til alle typer stoffer, som du kommer i kontakt med i dit arbejde. Er der ingen etikette på den væske, som du bruger, så stop med at bruge den omgående.

Indenfor ejendomsområdet findes der 4 hovedgrupper af faremærkede stoffer nemlig:

  • bekæmpelsesmidler
  • kemikalier og rensevæsker
  • rengøringsmidler (herunder desinfektionsmidler)
  • benzin- og olieprodukter

Fælles er, at ingen af stofferne må opbevares i rum, som er beregnet til spiserum, kontor eller lignende steder. Faremærkede stoffer og materialer, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende, skal erstattes. Kan dette ikke lade sig gøre, skal det overvejes, om arbejds- processen kan sikres ved f.eks. indkapsling, udsugning, adskillelse af arbejdspladsen og særlig instruktion i skærpet kontrol og overvågning.

Du kan finde præcise oplysninger om stoffer på hjemmesiden ”styr på stofferne”.

Faremærker

Andre farlige stoffer og materialer skal også̊ erstattes med ufarlige eller mindre farlige stoffer og materialer, hvis det er muligt.

Nogle farlige stoffer er faremærket med faresymboler, H-, og P-sætninger. H-sætninger angiver sundhedsfarer som f.eks. allergirisiko, P-sætninger angiver forholdsregler. Du kan finde en samlet oversigt over stoffer på hjemmesiden ”styr på stofferne”.

Nogle farlige stoffer har ikke faresymboler, men der skal altid være påklistret et sikkerhedsdatablad fra leverandøren. Er der ingen etiketter på væsken, så brug ikke stoffet!

App om farlige stoffer

Beredskabsstyrelsen har også udviklet en App, som du har mulighed for at downloade til din mobiltelefon eller IPad        

Hent appen til Android telefon og tablet her

Hent appen til iPhone og iPad her

Appen Farlige Stoffer kan hjælpe dig som ejendomsfunktionær

Hvordan skal jeg håndtere og opbevare farlige stoffer?

Når du arbejder med farlige stoffer og materialer skal du altid sikre dig, at de opbevares i original emballage. Du og din kolleger må ikke hælde stofferne over i anden emballage.

Du og dine kolleger anbefales at indkøbe stoffer og materialer i mindre emballagestørrelser, da de er nemmere at håndtere og dele ud til flere - i stedet for en uhåndterlig og stor emballage.

Du skal opbevare ætsende midler adskilt fra bekæmpelsesmidler og andre faremærkede stoffer og materialer. Spild fra et ætsende middel kan ødelægge bekæmpelsesmiddelemballagen og udgøre en farerisiko for dig ved muligt udslip.

Du skal opbevare rengøringsmidler i et separat rum uden afløb. Du skal altid opbevare flydende stoffer og materialer i adskilte spildbakker i et rum uden afløb.

Vær særlig opmærksom på, at klorholdige midler ikke må opbevares sammen med syre, da der er risiko for udslip af farlige klorgasser, hvis klor og syre kommer i forbindelse med hinanden.

Hvordan skal jeg opbevare brandfarlige stoffer?

Du skal opbevare brandfarlige stoffer, så risikoen for brand mindskes. Dit lokale brandtilsyn har særlige regler for opbevaring af brandfarlige midler og du kan få oplysninger udleveret hos brandinspektøren eller i din kommune.

Du skal sikre, at brandfarlige stoffer opbevares i et brandsikkert rum, og der må ikke opbevares mere end f.eks. 25 liter benzin eller lignende i arbejdslokaler. Hvis der er andre brandfarlige stoffer i lokalet f. eks. Opløsningsmidler skal mængden nedsættes i forhold hertil. Brandfarlige stoffer må kun opbevares i rum, som er indrettet til det. F.eks. må brandfarlige stoffer ikke opbevares i omklædningsrum, spiserum og lignende.

Du skal være særlig opmærksom på selvantændelige stoffer, som f.eks. terpentin-, linolie, olie- eller benzinvædede klude, da de er brandfarlige og derfor skal opbevares i lukkede metalbeholdere.

Hvilke brandslukningsmidler skal jeg have på min arbejdsplads?

Du skal læse på brugsanvisninger, hvorledes du skal bekæmpe en eventuel opstået brand. De foreskrevne brandslukningsmidler skal være til stede på din arbejdsplads.

Hvad hvis der udvikles et mindre farligt stof, skal jeg så bruge det gamle først?

I bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer anføres der, at din arbejdsgiver skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

Beholdningen af de farlige stoffer, som du arbejder med, bør gennemgås løbende for at konstatere, om der er stoffer, der ikke bruges mere eller kan erstattes med ufarlige eller mindre farlige stoffer. Du skal altid husk at anvende det mindst farlige stof til arbejdet.

Hvis du har overflødige farlige stoffer, som er blevet forældede eller lignende, skal du aflevere dem på den kommunale opsamlingsplads for kemikalieaffald. Hvis en beholder er uden etiket, etiketten er ulæselig, eller hvis en korrekt brugsanvisning ikke kan fremskaffes, skal beholderen afleveres til den kommunale genbrugsstation for kemikalieaffald.

datablad på dansk. På baggrund af denne udarbejdes en Arbejdsplads- brugsanvisning (APB) der oplyser om de lokale forholdsregler (f.eks. hvor øjenskyllevæsken står ved uheld, hvis væsken er ætsende).

Hvis du arbejder med eksplosive væsker

Inden du udfører arbejde, hvor der kan opstå̊ fare fra en eksplosiv atmosfære skal der udarbejdes en særlig APV, der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet. Det kan f.eks. handle om håndtering af benzin eller andre brandfarlige væsker.

Såfremt din arbejdsgiver ikke selv har den fornødne kompetence om eksplosionssikring, kan der benyttes rådgivere, så dit arbejdsmiljø bliver sikkert. Du kan altid kontakte Hvis du er i tvivl om et stofs farlighed eller har spørgsmål til anvendelse - eller andre spørgsmål om stoffer - kan du altid kontakte:

Miljøstyrelsens Informationscenter

info@mst.dk

Telefon 72 54 44 66

Åben mandag - torsdag kl. 9.30-16.00, fredag kl. 9.30-15.00

Hvis du arbejder med bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler er farlige for mennesker - og du skal der udvise stor forsigtighed og formindske brugen af dem mest muligt. Din arbejdsgiver og dig kan f.eks. aftale, at gå over til andre og mere miljøvenlige foranstaltninger, såsom flis eller manuel bekæmpelse.
Det faremærke der sidder på bekæmpelsesmidlet kan I bruge til at vælge det mindst farlige middel.
Du bør ikke anvende bekæmpelsesmidler med følgende piktogrammer - for giftighed eller organskader:

Du skal sikre at bekæmpelsesmidlerne opbevares utilgængeligt for børn og midlerne må ikke kunne forveksles ved, at du f.eks. hælder noget af væsken over i andre beholdere. Du skal ligeledes stille bekæmpelsesmidlerne separat og ikke tæt på madvarer og spiserum.
Du skal ligeledes sikre, at farlige stoffer eller blandinger der er mærket med akut forgiftning (dødningehoved og udråbstegn) skal opbevares aflåst - og opbevaringsstedet skal afmærkes med advarselsskilt.
Miljøstyrelsen har udgivet en oversigt over de stoffer, der skal være aflåste og hvor du har pligt til at anmelde, hvis stofferne er udsat for tyveri. Du kan se på stoffets etiket for midlet, om det er mærket med sikkerhedssætningen P405 ”opbevares under lås”.
Hvis du er i tvivl om et stofs farlighed eller har spørgsmål til anvendelse - eller andre spørgsmål om stoffer - kan du altid kontakte:

Miljøstyrelsens Informationscenter:
info@mst.dk
Telefon 72 54 44 66
Åben mandag - torsdag kl. 9.30-16.00, fredag kl. 9.30-15.00

Skal min arbejdsgiver instruere mig i brug af bekæmpelsesmidler?

Det er din arbejdsgiver/arbejdsleder der har ansvaret for grundigt at instruere dig i anvendelsen af et givent bekæmpelsesmiddel. Instruktionen, der kan tage udgangspunkt i brugsanvisningen, skal især angive:

  • hvordan du anvender bekæmpelsesmidlet
  • hvilke forhold du skal være opmærksom på
  • hvordan du skal beskytte dig mod bekæmpelsesmidlet
  • hvordan du skal forholde dig, hvis du kommer i berøring med midlet
  • hvor du skal henvende dig, hvis du kommer i berøring med midlet
  • oplysning om de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med arbejdet med bekæmpelsesmidler

Du skal altid huske, at bekæmpelsesmidlet kun må bruges til det, midlet er fremstillet til og som der er beskrevet på etiketten og brugsanvisningen.

Hvordan skal jeg rengøre udstyr der har været brugt til bekæmpelsesmiddel?

Når du er færdig med at anvende bekæmpelsesmidlet, skal du rengøre udstyret med anvendelse af vand - med mindre anden rengøring er foreskrevet på brugsanvisningen. Du må IKKE hælde skyllevandet må i kloakken; i stedet bør spillevandet udledes på det allerede sprøjtede areal. Du må ikke anvende brugt emballage igen.

Hvor skal jeg gøre af den brugte emballage ved brug af farlige stoffer

Du skal sørge for at aflevere den brugte emballage til den kommunale genbrugsstation for kemikalieaffald.

Hvor kan jeg læse mere om farlige stoffer?

Hvad er en konflikt?

En konflikt er en tilstand af uenighed og frustration mellem to eller flere personer, som indebærer spændinger i og mellem personerne. Konflikten er ikke altid synlig, men spændingerne kan som hovedregel registreres af omgivelserne og dermed påvirke dit og dine kollegers arbejdsmiljø.

Hvordan løser jeg en konflikt?

Der findes konflikter på alle arbejdspladser, så hvis du oplever en konflikt på din arbejdsplads, er det vigtigt, at den håndteres korrekt allerede i begyndelsen, så din arbejdsplads opleves som et rart sted at være. Hvis konflikterne får lov til at ulme eller hvis de håndteres forkert, fører det ofte til ressourcespild og store menneskelige omkostninger. Det er derfor vigtigt, at du og dine kolleger ved noget om konflikthåndtering, så I kan forebygge, at der udvikler sig konflikter - og hvis de opstår, kan få løst dem så hurtigt som muligt.

Konflikter på arbejdspladsen har en indbygget natur. De bevæger sig fra at handle om en sag eller en arbejdsopgave til at handle om personer. Når følelserne tager over, vokser konflikterne, de kan blive personlige og dermed et problem. Det er derfor vigtigt at adskille sag og person, så I får kigget på løsninger i forhold til problemet/sagen. Dette vil åbne op for bedre relationer, da konflikten løses og arbejdsmiljøet bliver bedre for alle,

Der findes ikke to konflikter, der er ens. Men der findes et mønster ved konflikter på arbejdspladsen og dette mønster kan illustreres med konfliktpyramiden. Konfliktpyramiden beskriver, hvordan konflikter optrappes og giver nogle ideer til, hvordan du og dine kolleger kan løse konflikter, alt efter hvilket niveau de er på. Når du og dine kolleger har kendskab til konfliktpyramiden, kan I identificere jeres konflikter i tide og få gjort noget ved dem.

Branchearbejdsmiljørådet for Service- og tjenesteydelser har udviklet en værktøjskasse om konflikthåndtering, som du og dine kolleger kan anvende til konfliktløsning.

Uanset størrelsen af konflikteniveauet er det altid en god ide, at du kontakter din arbejdsmiljørepræsentant, så konflikten kan løses.

Hvad er konflikttrappen?

Konflikttrappen fortæller om den proces, hvorunder konflikter kan optrappes og forværres på din arbejdsplads, Konflikttrappen bruges i analysen af alle former for konflikter, og er således en generel metode til at forebygge og løse konflikter - og kortlægge på hvilke niveau, en konflikt befinder sig.

Konflikttrappen

Hvad er trivsel på arbejdspladsen?

For at vurdere om situationen på din arbejdsplads er med til at udvikle trivsel - kan du og dine kolleger i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten benytte ”De seks diamanter” og ”De tre guldkorn”, der er udviklet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forskernes undersøgelser viser, at guldkornene og diamanterne har betydning for såvel din trivsel og din tilfredshed på dit arbejde - og dette gælder også ved alenearbejde.
De tre diamanter
Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne kaldes for de tre diamanter og udgør tilsammen din arbejdsplads det sociale niveau og sociale kapital på din arbejdsplads. Hvis der er høj grad af tillid, retfærdighedsfølelse og samarbejdsevne, har din arbejdsplads høj social kapital. Det kan betyde, at du ansatte har en god trivsel og en tilfredshed i dit arbejde, hvilket positivt kan påvirke sygefraværet og produktiviteten på din arbejdsplads. Du bliver mere engageret og bedre til at arbejde sammen med dine kolleger omkring kerneopgaven. Modsat vil du og dine kolleger fjerne jeres fokus fra kerneopgaven, hvis I mistrives og konflikter og dårlig trivsel sluger al energien - og dette vil påvirke hele din arbejdsplads og dennes produktivitet.
De seks guldkorn
Hvor De tre diamanter handler om hele din arbejdsplads´ produktivitet, handler De seks guldkorn om hvordan du som medarbejder trives på arbejdspladsen. De seks guldkorn er: Indflydelse på eget arbejde, Mening i arbejdet, Forudsigelighed, Social støtte, Belønning og Krav. Ifølge forskere kendetegnes et godt psykisk arbejdsmiljø generelt ved høj indflydelse, en høj grad af mening, stor forudsigelighed, god social støtte, en høj grad af belønning og passende krav.
Det er vigtigt at oversætte guldkornene, så de passer til forholdene på lige præcis din arbejdsplads. Der kan nemlig være stor forskel på typen af krav, som medarbejdere møder i deres arbejde. Derfor er det nødvendigt at finde ud af, hvad de enkelte guldkorn betyder i forhold til din konkrete jobsituation. Samtidig er det vigtig at have fokus på alle seks guldkorn i sin helhed og på sammenspillet mellem de forskellige guldkorn for at få et komplet billede af hvordan dit det psykiske arbejdsmiljø opleves af dig.
Du kan læse mere om De seks guldkorn og De tre diamanterAPV-Portalen.

Jeg arbejder alene - hvad skal jeg være opmærksom på?

Alene-arbejde betyder, at du er alene på arbejde. Det kan være i hel bogstavelig forstand, at du er alene i ejendommen, som du passer. Din arbejdsopgave kan være tilrettelagt, så du er isoleret på dit arbejde.

Selv om du har kontakt med de mennesker, som du arbejder for i f.eks. ejendommen, har du måske sjældent kontakt med andre kolleger eller ledere på din arbejdsplads.

Det er ikke sikkert, at du oplever det som et problem at arbejde alene, da det er forskelligt fra person til person, om man oplever dette som en belastning. Hvis du oplever det som en belastning, skal du drøfte det med din arbejdsgiver, da der kan indlægges forskellige muligheder for at du får mere kontakt med andre kolleger inden for dit arbejdsområde. Det kan være igennem efteruddannelse, ugentlige personalemøder osv.

Du kan læse mere om alene-arbejde i BFA´s pjece ”En værktøjskasse om alenearbejde”.

Hvad gør jeg, hvis jeg der er risiko for vold og trusler i mit arbejde som ejendom- og servicefunktionær?

 

Som ejendom- og servicefunktionær er du i kontakt med mange typer mennesker, da arbejdsfunktionerne oftest udøves blandt beboere og brugere i et givent boligområde. Da mennesker er forskellige og da nogle beboere kan have forskellige psykiske lidelser, andre belastende faktorer i deres liv - vil du kunne opleve trusler og/eller måske endog vold fra visse typer beboere og brugere. Som hovedregel er dit arbejde med beboere en positiv oplevelse, men der vil kunne forekomme ubehagelige situationer, såsom trusler, mobning, chikane - eller endog måske trusler om vold.

Hvis du udsættes for en eller anden form for psykisk vold, hvor du udsættes for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse eller lignende - vil du kunne reducere risicier og øge dine handlemuligheder, hvis du har viden om konflikthåndtering. Du kan derfor have gavn af at læse i pjecerne ”En værktøjskasse om konflikthåndtering” og ”Værktøjskasse om forebyggelse af trusler og vold”, som beskriver hvad du kan gøre for at forebygge konfliktsituationer og hvordan de psykiske reaktioner kan være efter en konfliktoplevelse.

Du bør altid inddrage din arbejdsgiver, hvis en konflikt har udviklet sig i svær grad. Derudover bør politiet altid inddrages, hvis du oplever at konflikten har udviklet sig voldeligt.

Hvad skal en handlingsplan i forhold til vold indeholde?

Din overordnede bør i samarbejde med dig og dine kolleger opstille en handlingsplan i tilfælde af vold på din arbejdsplads. En handlingsplan bør indeholde:

  • En beskrivelse af hvad der forstås ved vold og trusler om vold
  • Et krav om registrering af alle episoder, som har et voldeligt aspekt
  • En vurdering af hvor stor risikoen er for, at du og dine kolleger udsættes for vold eller trusler om vold
  • Udformning af klare retningslinjer for alenearbejde
  • Arbejdspladsen skal være indrettet, så̊ det er let at finde flugtveje eller tilkalde hjælp
  • En vurdering af om der skal installeres en eller anden form for alarmsystem
  • Instruktion og undervisning i konfliktforebyggelse og -løsning
  • Opfølgning på alle voldsepisoder for afdækning af, hvad der førte til hændelsen - og hvordan der kan forbygges yderligere på baggrund af den konkrete voldsepisode
  • Opstil klare retningslinjer for, hvilken hjælp der tilbydes, hvis der opstår voldsepisoder. Hvem har ansvaret for at følge op og støtte en medarbejder, der udsættes for vold? Hvilke hjælp kan der tilbydes?
  • Klare retningslinjer for anmeldelse af voldsepisoder til politiet. Hvem anmelder? Hvornår anmeldes? Skriv gerne notater ned lige efter voldsepisoden, så sagen fremstår tydeligt, når politiet bliver kontaktet. Tag eventuelt billeder til brug for dokumentation

Jeg er blevet udsat for en traumatisk hændelse - hvad gør jeg?

Som ejendoms- og servicefunktionær kan du komme ud for oplevelser, som har en traumatisk karakter. Det kan være dødfundne beboere, bandekriminalitet- og konflikter eller traumatiske oplevelser og ulykker. Når du udsættes for traumatiske hændelser, kan du måske blive påvirket af det psykisk. Det er individuelt, hvordan det enkelte menneske påvirkes. Det den ene bliver påvirket af, kan en anden være uberørt af. Du skal derfor altid kontakte din arbejdsgiver og tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for underretning. Dette er vigtigt, så du får den rette støtte - og at forebyggelse kan udvikles yderligere.

Hvad skal min arbejdsgiver gøre, hvis jeg udsættes for en traumatisk hændelse?

Din arbejdsgiver skal sørge for, at du får psykisk førstehjælp, hvis du har været ude for en traumatisk hændelse, enten direkte eller som vidner. Derudover har din arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden - også selv om du ikke bliver særligt berørt at situationen. Det kan være at du 3. eller 4. gang - dvs. hvis du oplever mange traumatiske hændelser over tid - kan udvikle psykiske problemer. Når hændelserne hver for sig er anmeldt - foreligger der dokumentation på hændelserne og din eventuelle arbejdsskadesag står samlet set bedre.

Hvad er psykisk førstehjælp?

Psykisk førstehjælp er første skridt i bearbejdningen af den traumatiske hændelse, som du har været ude for. Hjælpen skal sikre at du bevarer din faglighed, selvværd og styrke.

Når du får psykisk førstehjælp gives den af en hjælper, som er udpeget til at udøve psykiske førstehjælp.

Hjælperen kan være en person fra din virksomhed eller en ekstern person, som din arbejdsgiver har lavet en aftale med. Under alle omstændigheder skal din arbejdsgiver sikre, at en eller flere personer er udvalgt til at tage ansvaret for den indledende psykiske førstehjælp, som du har brug - indtil en eventuel ekstern person kan fortsætte med den psykiske førstehjælp.

Der bør din arbejdsplads udvikle retningslinjer for, hvordan hændelser kan forebygges og hvordan du kan ydes støtte, hvis du bliver udsat for en traumatisk hændelse. Videnscenter for Arbejdsmiljø har udviklet information om traumatiske hændelser på arbejdspladsen.

Du kan også finde værktøjskasser om vold og trusler og forebyggelse heraf på bfa-service.dk.

Hvad er mobning?

Arbejdstilsynets definition på mobning er: "Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt."

Hvordan opstår mobning?

Den mest almindelige form for mobning er konfliktmobning, som ofte er efterdønninger af en gammel konflikt, som ikke er blevet ordentligt løst. Med tiden kommer konflikten mere til at handle om personer end om sagen. Den ene part får et overtag i magtkampen (dvs. vinder) og forfølger og prøver på at ”tilintetgøre” den tabende part gennem mobning.

Hvem der mobber eller bliver mobbet, følger ikke noget entydigt mønster. Det kan både være sårbare kolleger og kolleger der opfattes som stærke, der bliver ramt. Når angsten flimrer i på din arbejdsplads, kan den ramme med en vis tilfældighed i sin søgen efter nogen eller noget at fordømme. Fordømmelsen giver en kortvarig lindring for den sociale angst, der eksisterer for selv at blive ekskluderet i et arbejdsmiljø, som ikke er sundt.

Der findes forskellige former for mobning. Når mobbeofret ikke har gjort noget, som kan forklare mobningen - er der tale om rovmobning. Ofte skyldes mobningen, at den mobbede er i en særlig udsat position, tilhører en minoritetsgruppe, som er uønsket, bliver syndebuk i en proces, hvor der skal skabes afløb for frustration og afmagt. Det kan også være at en dominerende person vil vise sin magt.

Eksempler på mobning

Bagtalelse eller bagvaskelse og sladder: Her omtales den mobbede nedsættende og der spredes forudfattede meninger, usandheder eller løgne om den mobbede.

Nedgørelse: Her nedgøres den mobbede eller dennes arbejdsindsats i grove vendinger, typisk når andre er til stede.

Manglende tillid: Her giver mobberen udtryk for manglende tillid til, at den mobbede kan gøre noget som helst rigtigt.

Groft sprogbrug: Her anvender mobberen et groft sprogbrug både i valg af ord og toneleje.

Fejlagtig information: Her tilbageholdes vigtig information eller der gives fejlagtig information i spørgsmål, som har betydning for den mobbedes arbejdsopgaver.

Sabotage: Her saboterer mobberen den mobbedes arbejde eller gør det vanskeligt at udføre arbejdet. Det kan f.eks. være at fjerne væsentlige papirer eller andet, så den mobbede, ikke kan udføre sit arbejde optimalt.

Tilsidesættelse: Her tilsidesættes den mobbede i forbindelse med løntillæg, avancement eller fordeling af opgaver.

Forfølgelse: Her truer mobberen fysisk eller psykisk ved f.eks. at komme med hadefulde bemærkninger eller laver telefon- og brevterror over for den mobbede.

Overdreven kontrol: Her spioneres mod den mobbede og/eller den mobbede udsættes for overdreven kontrol.

Ud på et sidespor: Her undgår mobberen at give den mobbede gode og interessante opgaver - og over tid presses den mobbede ud på et sidespor.

For svære arbejdsopgaver: Her kræver mobberen, at den mobbede skal løse for mange eller for svære opgaver uden at de fornødne forudsætninger for at løse opgaven er tilstede.

Uforklarlige indgreb: Her inddrages fordele uden begrundelse eller mobberen foretager uforklarlige omplaceringer af den mobbede.

Eksemplerne ovenfor er ikke udtømmende.

Hvis du eller dine kolleger oplever mobning - eller er vidner til mobning - skal i hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen. Du har også selv mulighed for at klage over mobning til Arbejdstilsynet.

Mobning på arbejdspladsen hvad gør jeg?

Alle på din arbejdsplads har et ansvar for at stoppe mobning. Men særligt har ledelsen på din arbejdsplads et ansvar for at skabe et sundt arbejdsmiljø i samarbejde med din sikkerhedsrepræsentant.

Mobning har store helbredsmæssige konsekvenser for den der bliver mobbet, men også vidner til mobning påvirkes helbredsmæssigt.

Alle mennesker er afhængige af at tilhøre et fællesskab, og hvis du bliver truet på dit tilhør, så vil du opleve angst. Mennesker bliver til og udvikles igennem fællesskaber og vores identitet opbygges igennem samvær med andre mennesker. Hvis du bliver mobbet, vil du opleve eksklusion fra fællesskabet, hvilket kan være nedbrydende for din identitet og helbred - og du vil grundlæggende føle at din eksistens er truet. Mobning kan føre til stress, angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnbesvær m.m.

Mobning rammer individuelt, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning.

Hvis du eller dine kolleger oplever mobning - eller er vidner til mobning - skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.

Du kan også selv klage over mobning til Arbejdstilsynet

Hvordan kan man stoppe mobning?

Alle på din arbejdsplads har et ansvar for at stoppe mobning. Men særligt har ledelsen på din arbejdsplads et ansvar for at skabe et sundt arbejdsmiljø i samarbejde med din sikkerhedsrepræsentant.

Mobning har store helbredsmæssige konsekvenser for den der bliver mobbet, men også vidner til mobning påvirkes helbredsmæssigt.

Alle mennesker er afhængige af at tilhøre et fællesskab, og hvis du bliver truet på dit tilhør, så vil du opleve angst. Mennesker bliver til og udvikles igennem fællesskaber og vores identitet opbygges igennem samvær med andre mennesker. Hvis du bliver mobbet, vil du opleve eksklusion fra fællesskabet, hvilket kan være nedbrydende for din identitet og helbred - og du vil grundlæggende føle at din eksistens er truet. Mobning kan føre til stress, angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnbesvær m.m.

Mobning rammer individuelt, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning.

Hvis du eller dine kolleger oplever mobning - eller er vidner til mobning - skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.

Du kan også selv klage over mobning til Arbejdstilsynet

Hvad er chikane på arbejdspladsen?

Chikane, som også kaldes mobning og psykisk vold, kan defineres som regelmæssig ondskabsfuldt drilleri og forfølgelse af personer og andre, med det formål at ydmyge, svække eller true den chikanerede part. Der findes flere former for chikane. Chikanering kan give sig udtryk i f.eks. sex-, politisk-, religiøs- eller etnisk- chikane, som alle kan udvikle sig på din arbejdsplads.

Chikane rammer individuelt, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.

Hvis du eller dine kolleger oplever chikane - eller er vidner til chikane - skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.

Du kan også selv klage over mobning til Arbejdstilsynet

Hvad er seksuel chikane på arbejdspladsen?

Af ligebehandlingsloven fremgår det, at der foreligger sexchikane, når der udvises uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd eller seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe truende, fjendtlige, nedværdigende, ydmygende eller ubeha- geligt klima. Sexchikane er således mobning af seksuel karakter.

Chikanen kan antage mange former fra befamling og klap bagi til seksuelle tilbud og upassende kommentarer. Det, der gør en seksuel handling til sexchikane, er dog ikke, om den sker på den eller anden måde, men at den er uønsket af den, det går udover, og enten finder sted regelmæssigt over længere tid eller er særlig grov.

Hvis du bliver udsat for sexchikane på din arbejdsplads, kan konsekvenserne være store. Sexchikane kan bl.a. føre til alvorlige søvnproblemer, angst og depression, og kan resultere i langtidssygemeldinger eller jobskifte.

Sexchikane rammer individuelt, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.

Hvis du eller dine kolleger oplever sexchikane - eller er vidner til sexchikane - skal I hurtigst muligt kontakte jeres arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.

Du kan også selv klage over mobning til Arbejdstilsynet

Hvordan kan vi forbygge seksuel chikane?

Du og dine kolleger kan i samarbejde med jeres arbejdsmiljørepræsentant formulere 10 gode råd for forebyggelse mod seksuel chikane:

10 gode råd

  1. Signalér at seksuel chikane er uacceptabel
  2. Hav klare retningslinjer
  3. Brug dialogen som værktøj
  4. Sig fra!
  5. Klarlæg roller og ansvar
  6. Bevar fokus på forebyggelse af seksuel chikane
  7. Giv instruktion
  8. Brug organiseringen af jeres arbejde som værktøj
  9. Sæt fokus på faglighed og sparring
  10. Lær af episoden

Du kan læse mere om forebyggelse af seksuel chikane på bfa-service.dk.